Hvem er hun?

Ja, ja, nu er der endnu en, der stiller sig op i køen for at undervise i kunst!  MEN hvem er hun egentlig hende Ann-Lisbeth Sanvig??? Og hvad bilder hun sig egentlig ind ;-).

Jeg er en kvinde på 50 år; lige i min bedste alder. Jeg er gift for anden gang, og med min dejlige mand Morten bor vi i et lille smørhul lidt syd for Odense, som hedder Freltofte. Vi har en firlænget gård, som vi har lavet en skøn have til i gennem de 5 år, som vi har boet her.

Jeg er uddannet på Det Fynske Kunstakademi, hvor jeg gik fra 1986 til 1991, og jeg har malet stort set hver eneste dag lige siden.

Jeg har undervist, siden jeg var 24 år. Jeg startede med at undervise i Nyborg Statsfængsel, hvor jeg sammen med tre andre medstuderende lavede sommerworkshops for de indsatte. Da jeg blev færdig uddannet, underviste jeg på Kunstskoler i Odense.

Da jeg blev mor, flyttede min første mand og jeg på landet på Nordfyn. Her startede jeg min egen lille kunstskole for unge på Den Frie Ungdoms Uddannelse. Samtidig fik jeg gang i min kunstneriske karriere, så der var tryk på. Jeg udstillede hos Gallerie Rasmus og Galleri Ægidius med pæn succes.

I 2003 blev jeg skilt, og så var gode råd dyre. Hvad stiller man op som enlig mor og kunstner, når man også skal forsørge et lille barn? Jeg valgte at tage meritlærer uddannelsen som lærer, jeg havde ganske enkelt ikke is nok i maven til at turde tro på, at jeg kunne tjene nok på mine malerier.

Det blev til ni år som lærer i folkeskolen, MEN jeg kunne ikke slippe maleriet. Jeg blev gift igen, og mens jeg arbejdede som lærer brugte jeg det meste af min sparsomme fritid på at male og gik ned i tid for at kunne få bedre tid til malerierne. Alligevel var det ikke nok for mig. Når man først  er ramt af kunsten, bliver man dybt afhængig. Så til sidst kunne vi godt se, at vi blev nødt til at omlægge vores liv og vores økonomi, så vi kunne få råd til, at jeg stoppede som lærer. Det tog et par år, målet er nået, og jeg stoppede med mit arbejde før sommerferien. HURRA!!!

Nu er ringen sluttet. Jeg er tilbage på fuldtid som kunstner og underviser. Og jeg er bare SÅ glad!!! Jeg har fuld gang i mit kunstneriske virke, jeg udstiller hos anerkendte gallerier, på kunstmesser, laver udsmykningsopgaver, og så glæder jeg mig som et lille barn til at tage i mod kursister i mit nye dejlige atelier og kunstskole 🙂

Så jeg bilder mig ind, at jeg har rigtigt meget at give af: Erfaring i at undervise, erfaring i den kunstneriske proces og erfaring i at begå sig i kunstverdenen.

Håber på at se nogle af jer på mine workshops 🙂 Du kan se kursusprogrammet i menuen foroven.

L1013552

 

Reklamer

Send

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s